Den originale tilsynsrapport med observationstekster og fuld dataoversigt
Børnehuset ved Søerne
Tilsynsdato: januar 2026 · Tilsynsperiode: 2024-2026
KIDS-vurdering
?
KIDS-scoren viser resultaterne fra det uanmeldte pædagogiske tilsyn.
Der observeres på institutionens fysiske omgivelser, relationer samt leg og aktiviteter for at vurdere den pædagogiske kvalitet.
Hvert område får en score fra 1–100, som placeres i én af fem kvalitetskategorier: ringe, utilstrækkelig, tilstrækkelig, god eller fremragende kvalitet.
Scorerne omsættes samtidig til en vurdering af behovet for ændringer:
- 66–100: Institutionen kan foretage enkelte ændringer
- 26–65: Institutionen bør foretage nogle ændringer
- 0–25: Institutionen skal foretage flere ændringer
Scorerne er vejledende og bør tolkes med en måleusikkerhed på ±3 point.
KIDS scoren viser resultaterne fra det uanmeldte KIDS-tilsyn og vurderer den pædagogiske kvalitet i institutionen.
Fysiske omgivelser
God — enkelte forbedringer muligeGod kvalitet
Der er gode muligheder for at børnene kan fordele sig i mindre grupper. Der arbejdes med rum i rum, der er flere små værksteder og gangarealerne udnyttes til aktiviteter og bevægelse i løbet af dagen. Legetøjet er aldersrelevant, varieret og placeret i børnehøjde. På nogle stuer er tematiseringer tydeligt gennemarbejdede, mens man andre steder med fordel kan gøre temaerne mere synlige og meningsfulde for børnene. Ligeledes ses på nogle stuer et behov for opmærksomhed på klargøring og vedligehold af tematiseringer i løbet af dagen. På legepladserne ses ligeledes gode muligheder for at fordele børn og voksne samt en opmærksomhed på tematiseringer. Der er en god balance mellem mulighed for fysisk aktive lege og mere rolige aktiviteter.
Relationer
God — enkelte forbedringer muligeFremragende kvalitet
Der observeres en nærværende, imødekommende og omsorgsfuld tilgang til børnene – som er konsekvent til stede i hele institutionen over hele dagen. Personalet udviser en høj grad af responsivitet og er gode til at gribe og sætte ord på børnenes initiativer. Når børn kommer til at handle uhensigtsmæssigt, bliver de guidet positivt, mødt med alternative handlemuligheder og alderssvarende forklaringer. Der peges på en opmærksomhed på pædagogisk organisering på de tidspunkter på dagen – fx ved morgenaflevering og i midagstunden, hvor børnene i særlig grad kan forventes at have forskelligartede følelsesmæssige behov. Dette for at understøtte personalets muligheder for at få øje på og understøtte disse bedst muligt.
Leg og aktiviteter
God — enkelte forbedringer muligeGod kvalitet
På observationsdagene tilbydes børnene et bredt og varieret repertoire af aktiviteter. Disse er tilrettelagt på en måde, der giver mulighed for at følge børnenes initiativer og give dem indflydelse. Overgange og rutiner er velorganiserede, så der er tid til at møde børnene, hvor de er, og give både praktisk og følelsesmæssig støtte. På legepladsen er de voksne også tydeligt organiserede og inspirerer børnene til leg. Der peges på et fokus på de samlede betingelser for leg - herunder organisering af middagsstunden, afbrydelser af leg samt de voksnes rolle I at understøtte legen gennem deltagelse og mediering i legen.
Udviklingsområder
Arbejde videre med at skabe og opretholde tydelige tematiseringer inde og ude
Arbejde med balancen mellem leg, planlagte aktiviteter og rutineaktiviteter
Arbejde med at organisere overgange på en måde, der bedre tilgodeser alle børns behov (- I børnehaven; morgenmodtagelsen, I vuggestuen; middagsstunden)
Praktisk information
Åbningstider
Natur/Udflytter
Tilbyder skovbørnehaven Fuglereden i Værløse, hvor børnehavebørnene kører ud dagligt til eget hus og naturgrund. Et tydeligt skovtilbud med fast base uden for byen.
Forældretilfredshed
Andel utilfredse forældre
1%
Gns. i kommunen: 5.3%
-4.3% under gennemsnittet
Benchmarkindikator
?
+0.08
Seneste data fra forældretilfredshedsundersøgelsen 2022
Normering
?
Vuggestue (0–2 år)
3.2
Gns. i kommunen: 3.0
+7% over gennemsnittet
Børnehave (3–5 år)
6.5
Gns. i kommunen: 6.1
+7% over gennemsnittet
Seneste data fra Børne- og undervisningsministeriet 2022
Din Institution