Den originale tilsynsrapport med observationstekster og fuld dataoversigt
Børnehuset Min Lille Verden
Tilsynsdato: marts 2025 · Tilsynsperiode: 2024-2026
KIDS-vurdering
?
KIDS-scoren viser resultaterne fra det uanmeldte pædagogiske tilsyn.
Der observeres på institutionens fysiske omgivelser, relationer samt leg og aktiviteter for at vurdere den pædagogiske kvalitet.
Hvert område får en score fra 1–100, som placeres i én af fem kvalitetskategorier: ringe, utilstrækkelig, tilstrækkelig, god eller fremragende kvalitet.
Scorerne omsættes samtidig til en vurdering af behovet for ændringer:
- 66–100: Institutionen kan foretage enkelte ændringer
- 26–65: Institutionen bør foretage nogle ændringer
- 0–25: Institutionen skal foretage flere ændringer
Scorerne er vejledende og bør tolkes med en måleusikkerhed på ±3 point.
KIDS scoren viser resultaterne fra det uanmeldte KIDS-tilsyn og vurderer den pædagogiske kvalitet i institutionen.
Fysiske omgivelser
OK — forbedringer anbefalesTilstrækkelig kvalitet
Institutionens fysiske omgivelser giver mulighed for fordeling af børnene i huset og rummer elementer, der kan understøtte leg og aktiviteter. Der er adgang til legetøj og materialer, som kan danne afsæt for leg, oplevelser og erfaringsdannelse, men legemiljøerne fremstår i begrænset omfang klargjorte og tydeligt definerede. Der er få tematiserede legezoner og begrænsede muligheder for uforstyrret leg og fordybelse. Både inde- og uderum har udfordringer i forhold til at understøtte både højt og lavt aktivitetsniveau. Samlet set peger de fysiske omgivelser på et udviklingspotentiale i forhold til tydeligere legezoner, variation og vedligeholdelse, så rummene i højere grad understøtter børns leg.
Relationer
OK — forbedringer anbefalesTilstrækkelig kvalitet
Relationerne i institutionen er præget af imødekommende og omsorgsfulde voksne, som modtager børnene og er nærværende i kontakten. Der ses dog begrænset kommunikation om børnenes oplevelser og få turtagninger, som understøtter børnenes sproglige udvikling. Personalets opmærksomhed på at inddrage alle børn i fællesskabet og støtte børnenes indbyrdes relationer er generelt begrænset. I konfliktsituationer ses få eksempler på, at pædagogen aktivt hjælper børnene videre mod en fælles løsning. Samlet set er relationerne kendetegnet ved omsorg og nærvær, men der er behov for at styrke den pædagogiske støtte til fællesskab, kommunikation og konfliktløsning.
Leg og aktiviteter
Udfordret — større indsats nødvendigUtilstrækkelig kvalitet
Leg og aktiviteter i institutionen giver mulighed for, at børnene kan fordele sig i huset, men der ses et begrænset udvalg af legeformer og få muligheder for længerevarende og fordybet leg. Legemiljøerne fremstår i begrænset omfang færdige og beskyttede, hvilket påvirker intensitet og engagement i legen. Der er generelt lav voksendeltagelse og begrænset facilitering og udfordring af børnenes leg, særligt for børn, der har svært ved at deltage. Vokseninitierede aktiviteter gennemføres, men tilpasses kun i begrænset omfang børnegruppen og børnenes perspektiver. Samlet set peger leg og aktiviteter på behov for øget variation, sproglig understøttelse og aktiv vokseninvolvering for at styrke børns deltagelse og erfaringsdannelse.
Udviklingsområder
Der skal arbejdes med udvikling af de fysiske legemiljøer inden for og udenfor ved at etablere minimum 4-6 tematiserede legezoner, både i vuggestuen, børnehaven og på legepladsen, der fremstår tydeligt for børn så de kan have længerevarende fordybet leg.
Der skal arbejdes med inddragelse af børns perspektiver og indflydelse, herunder have fokus på at understøtte sprogligt og kommunikativt. Dette gælder både i de børneinitierede og vokseninitierede lege og aktiviteter
Det pædagogiske personale skal arbejde på at understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn i både leg og aktiviteter med henblik på at sikre opmærksomhed på udsatte børn i begge afdelinger.
Praktisk information
Åbningstider
Forældretilfredshed
Ingen data tilgængelig
Normering
?
Vuggestue (0–2 år)
Ingen data tilgængelig
Børnehave (3–5 år)
Ingen data tilgængelig
Seneste data fra Børne- og undervisningsministeriet 2022
Din Institution