Den originale tilsynsrapport med observationstekster og fuld dataoversigt
Skt. Markus Børnehus
Tilsynsdato: november 2025 · Tilsynsperiode: 2024-2026
KIDS-vurdering
?
KIDS-scoren viser resultaterne fra det uanmeldte pædagogiske tilsyn.
Der observeres på institutionens fysiske omgivelser, relationer samt leg og aktiviteter for at vurdere den pædagogiske kvalitet.
Hvert område får en score fra 1–100, som placeres i én af fem kvalitetskategorier: ringe, utilstrækkelig, tilstrækkelig, god eller fremragende kvalitet.
Scorerne omsættes samtidig til en vurdering af behovet for ændringer:
- 66–100: Institutionen kan foretage enkelte ændringer
- 26–65: Institutionen bør foretage nogle ændringer
- 0–25: Institutionen skal foretage flere ændringer
Scorerne er vejledende og bør tolkes med en måleusikkerhed på ±3 point.
KIDS scoren viser resultaterne fra det uanmeldte KIDS-tilsyn og vurderer den pædagogiske kvalitet i institutionen.
Fysiske omgivelser
God — enkelte forbedringer muligeGod kvalitet
Skt. Markus har god kvalitet i de fysiske rammer. De fysiske rammer giver børnene i Skt. Markus rige muligheder for at fordele sig på tværs af forskellige rum alt efter behov og interesse. Indretningen rummer en fin balance mellem områder, der indbyder til fordybelse og rolige aktiviteter, og andre zoner hvor der er plads til energi og højere aktivitet. De tematiserede legemiljøer fremstår tydelige og meget indbydende, hvilket gør det let for børnene at orientere sig og finde inspiration til leg. Der er samtidig gode betingelser for, at børnene kan lege uforstyrret, når de har brug for det. Legetøjet er organiseret og placeret, så det meste er let tilgængeligt for børnene, hvilket styrker deres mulighed for selvstændighed og fri tilgang til legematerialer.
Relationer
God — enkelte forbedringer muligeFremragende kvalitet
Relations arbejdet i Skt. Markus fremstår som en af dets helt store styrker. Personalet arbejder særdeles kompetent og bevidst med relationer, og det er tydeligt, at der eksisterer en stærk kultur, hvor fællesskabet prioriteres højt. Her gør man sig umage for at sikre, at alle børn har mindst én god ven, og at ingen står alene i hverdagens mange små og store fællesskaber. Børnehuset emmer af varme og nærvær. Relationerne mellem børn og voksne er præget af kærlighed, respekt og en oprigtig interesse i det enkelte barn. Børn bliver set, lyttet til og forstået – og når der er brug for det, får de et kram, der skaber tryghed og ro. Det gælder også i modtagelsen om morgenen, hvor både børn og forældre bliver budt velkommen på en fin og imødekommende måde. Denne varme velkomst bærer præg af personalets engagement og af den tydelige glæde, de udviser ved at være sammen med børnene. Personalets fokus er hele tiden rettet mod samspillet og samværet med børnene. Man mærker det i små situationer i løbet af dagen: de sjove, inspirerende og inviterende samtaler, hvor personalet ikke blot taler til børnene, men med dem. Der arbejdes aktivt med sproglig understøttelse, og dialogerne åbner for både nysgerrighed, refleksion og legende tænkning.
Leg og aktiviteter
God — enkelte forbedringer muligeGod kvalitet
Skt. Markus tilbyder legemiljøer med god kvalitet, hvor børnene let kan tilgå både rolleleg, regelleg, konstruktionsleg og fysisk udfordrende lege. Rammerne gør det muligt for børnene at fordybe sig og lege uforstyrret over længere tid. Personalet arbejder aktivt på at skabe gode betingelser for legen og understøtter, at børnene får rige, fælles legeoplevelser. Personalet er samtidig opmærksomme på at beskytte legeprocesserne ved ikke at afbryde unødigt og ved at sikre, at andre børn ikke forstyrrer en igangværende leg. De tilbyder løbende forskellige legeformer og giver plads til børnenes egne initiativer, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet. Børnene kan vælge mellem vokseninitierede aktiviteter eller andre meningsfulde beskæftigelser, og aktiviteterne giver mulighed for en nær og fordybet kontakt mellem børn og voksne
Udviklingsområder
Skabe tydelige, tilgængelige og varierede legemiljøer inde og ude – med balance mellem struktur og overskuelighed med større deltagelsesmuligheder
Udvikle en fælles pædagogisk praksis, hvor barnets perspektiv systematisk inddrages i både sociale læringsprocesser og konfliktløsning, samtidig med at medarbejdere onboardes til at arbejde ud fra det pædagogiske fundament, så der sikres en ensartet tilgang i hele huset."
Skabe kontinuitet og fordybelse i børns leg og aktiviteter gennem fleksible rammer, systematisk understøttelse og etablering af “fortsæt- legen”-zoner
Praktisk information
Åbningstider
Forældretilfredshed
Andel utilfredse forældre
2%
Gns. i kommunen: 5.3%
-3.3% under gennemsnittet
Benchmarkindikator
?
+0.34
Seneste data fra forældretilfredshedsundersøgelsen 2022
Normering
?
Vuggestue (0–2 år)
3.3
Gns. i kommunen: 3.0
+10% over gennemsnittet
Børnehave (3–5 år)
6.6
Gns. i kommunen: 6.1
+8% over gennemsnittet
Seneste data fra Børne- og undervisningsministeriet 2022
Din Institution